Fra: Tommy Sørensen <tommy@edbformidling.dk> Sendt: 6. december 2024 07:52 Til: tilmeld@broderlaug.dk Emne: En julehilsen fra OldFellow, Holbæk

Kære venner i Svendborg Broderlaug,
Hermed en julehilsen fra alle os i OldFellow i Holbæk.
Vi håber alt er vel og Svendborg Broderlaug trives i bedste velgående.
Sæsonen for os i Holbæk er gået rigtig godt. Vi har haft mange gode møder, spændende indlæg og ikke mindst, rigtig interessante virksomhedsbesøg, men nu er det tid til en velfortjent julepause. Vi holder vores medlemstal på 50, en mødeprocent på 80 og vi nyder stadig hinandens gode selskab.
C. S. Lewis udtalte engang “Venskab er unødvendigt, ligesom filosofien eller kunsten. Det bedrer ikke chancerne for overlevelse. Det er snarere en af de foreteelser, som gør det værd at overleve”. Så dramatisk behøver det nok ikke være, men sikkert er det, at vores fællesskaber kan noget og er til stor glæde. Den gode stemning og støjniveauet på møderne i OldFellow Holbæk taler i hvert fald sit tydelige sprog.
Vi håber 2025 bliver et rigtig godt år og igen kan blive plads til at besøge hinanden, det er alt for længe siden!
Med disse ord vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle i Svendborg Broderlaug en rigtig glædelig jul og et godt Nytår!
Med mange hilsener fra OldFellow i Holbæk